C5 2010 melder "mangler c5txtdat.*
Nedenstående er primært i forhold til vers. 2010 og nyere, det der typisk går galt i tidligere versioner, er manglende skriveadgang, eller at filer er skrivebeskyttede, hvilket kan ske hvis de f.eks. er kopieret fra CD/DVD eller andet.
Skrevet af Dennis Boutrup - kjeldsen.it d. 3. December 2010 kl. 16:11Hvis C5 flyttes til en ny server med nyt domænet hvor der benyttes UAC (dvs. i praksis 2008 server eller Vista/7)
Så smækker C5 i og vil ikke starte (den kommer hurtigt med et gråt billede og lukker igen) - eller den melder at den mangler C5txtdat.*
Hvis man kun får den grå skærm frem der smækker i med det samme kan man prøve at højreklikke og vælge "kør som administrator" og evt. sætte følgende start parameter på :
-uSupervisor (vigtigt der ikke er mellemrum mellem u og Supervisor).
Herefter vil man kunne starte C5 i administrator tilstand og som supervisor. Dernæst gælder det om at få oprettet brugerne inde i C5. Dette gøres under:
Generelt ->Tilpasning->Adgangskontrol->Brugere og grupper
Her skal man tilføje de "dødelige" brugere som skal kunne starte C5. Det er vigtigt man har domænet med så det ser ud som følgende:
kjeldsenit\dennis
Hvor kjeldsenit er navnet på domænet og dennis er brugernavnet på systemet. Husk at sæt flueben i C5 administrator!
Efter dette er gjort er det ikke længere nødvendigt at vælge "kør som administrator" og den kan startes uden videre.